Som følge af den store mængde know-how, Frivillige Hjælpere besidder og anvender, er de i stand til at hjælpe med så godt som enhver besværlighed, der måtte genere én. Hvad enten det drejer sig om at hjælpe et barn i vanskeligheder, at hjælpe en person med kommunikationsproblemer, eller at arbejde med en leder for at finde ud af, hvorfor hans firma ikke kører så godt, så kan en Frivillig Hjælper bringe lettelse, forståelse og vende udviklingen.

Som frivillige søger de at hjælpe folk med denne brede vifte af metoder. De opnår endeløse rækker af forbedringer, alle med samme resultat – glæde, håb og taknemmelighed:

Jeg er meget glad for, at der findes en gruppe som de Frivillige Hjælpere, hvor folk kan henvende sig. I denne materielle verden, hvor alle taler om, at hjælpsomhed er en mangelvare, er jeg glad for at have opdaget, at det ikke er tilfældet.” – C.R.

Livet med mine tre børn var et sandt helvede. Hvad var der sket? Disse yndige spædbørn og søde unger havde udviklet sig til nogle uhyrer, der var ude af kontrol. Jeg spekulerede på, hvorfor det var gået så galt, og jeg bebrejdede mig selv det.

En af mine gode venner så, at jeg var på randen af at 'drukne', og hun sendte mig en redningskrans. Det var telefonnummeret til en Frivillig Hjælper, som jeg så ringede op. Hun forstod, hvad jeg gennemlevede, og stille og roligt hjalp hun mig til at få ro og orden i mit liv og tage ansvar for situationen. Det var ikke længere mig mod dem. Vi blev et hold – en familie. Hun gav mig et hæfte, der hed 'Børn' og sagde, at der ville jeg finde svarene på, hvordan man får lykkelige børn. Hun havde ret! Ved hjælp af det hæfte fik jeg mine 3 'bedste venner' igen og fik til og med en fjerde – en vidunderlig og omsorgsfuld Frivillig Hjælper.

Tak for al den kærlighed og hjælp!” – S.C.

TDe assister, jeg fik af den Frivillige Hjælper, har hjulpet mig meget. I tre år har jeg ikke kunnet noget som helst [efter et slagtilfælde]. Nu kan jeg selv bade og tage tøj på, og jeg kan gå rundt i mit hjem og min have. Jeg er uafhængig nu og kan i høj grad tage vare på mig selv. Jeg har lyst til at mødes med andre igen... hvor jeg før slagtilfældet var meget alene. Ønsket om at mødes og snakke med andre er meget stærkt. Jeg ved, at jeg om ikke ret længe vil være fuldt ud helbredt og kunne leve et tilfredsstillende og udbytterigt liv igen." – T.S.

En dag var jeg i dårligt humør på grund af min mor og oppe at skændes med min kæreste. [Ved hjælp af] den Frivillige Hjælper... ved jeg nu præcis, hvad det var, der fik mig til at føle, som jeg gjorde, og nu kan jeg kontrollere det.

Der er også andre områder, hvor hun hjalp mig til at håndtere forskellige situationer i livet.... Jeg kunne blive ved med at fortælle i timevis om de forskellige ting, jeg har lært. Den Frivillige Hjælper er en fantastisk person, som har vist mig, hvor evnerig jeg i virkeligheden er, og hvor stærk en person, jeg kan være.

Jeg er den heldigste person i verden, for jeg har mødt en Frivillig Hjælper fra Scientologi Kirken." – K.S.

Mit liv og mine elevers liv har forandret sig fuldstændigt, efter jeg læste kapitlet om 'Studiemetoden' i Håndbog i Scientologi. Det gav mig løsningerne på de børn, der sov, og dem, som ikke var til at styre i mine timer. Nu har de travlt med at lære, og de elsker hvert minut." – C.K.

Min stedmor var alkoholiker og havde været i behandling hos psykologer og psykiatere, som havde forsøgt at kurere denne tilstand. Deres 'behandling' bestod af at give hende stoffer og fortælle hende, hvad hun skulle mene og gøre i livet.

Som følge deraf var hendes syn på livet blevet meget trist og negativt. Endelig lærte jeg om personer, der forsøger at undertrykke andre. Jeg fandt ud af, hvem der havde undertrykt min stedmor, og jeg fandt ud af, hvordan jeg kunne hjælpe hende. I dag drikker hun overhovedet ikke; hun er glad og munter og vi kommer godt ud af det med hinanden! Efter alle disse år er jeg utrolig stolt over, at vi har en lysende fremtid foran os.” – T.G.

Siden jeg begyndte at give [assister] på hospitalerne i Kabaya og Gisenyi [Rwanda], er folk begyndt at komme sig. De betragter mig som en meget betydningsfuld person. Jeg er blevet deres ven. Nu kommer folk hjem til mig for at få assister, og de får alle sammen noget ud af det og gør gode fremskridt. Meget ofte ender de med at klappe, når jeg giver assister på sygestuerne. Det gør dem glade.” – A.P.

Modtag venligst min families dybtfølte påskønnelse af den hjælp, vi har fået af jeres frivillige, Arlene.... Min søn og jeg kom til Pier 94 [New York City] den 4. oktober [2001] for at gennemgå papirerne, da [min søns] hustru savnedes efter terrorangrebet på World Trade Center. Arlene... vejledte os gennem denne svære tid. Uden hendes hjælp og medfølelse havde vi aldrig klaret det.” – S.B.