Gennem de fire årtier, hvor L. Ron Hubbard lavede sine grundlæggende opdagelser om menneskets åndelige natur, var han hele tiden på udkik efter årsagen til det kulturelle forfald, han observerede.
Ennem de fire årtier, hvor L. Ron Hubbard lavede sine grundlæggende opdagelser om menneskets åndelige natur, var han hele tiden på udkik efter årsagen til det kulturelle forfald, han observerede.
Det var i den sammenhæng, at han udviklede det, der skulle vise sig at blive den stofafvænningsmetode mange andre sammenlignes med – og som i dag anerkendes overalt i verden for sine overraskende gode resultater. Som en udløber heraf tog han krisen inden for etik og justits op, og udviklede hertil et rehabiliteringsprogram for kriminelle. På nuværende tidspunkt er programmet i brug i 23 forskellige lande – og det har til formål at give over 45.000 indsatte selvværdet tilbage.
I denne udvikling så Hubbard
en klar sammenhæng mellem
læsevanskeligheder og kriminalitet,
og det blev et must at tage skridtet til at udvikle en studiemetode, alle kunne bruge. I 1971 gav dette arbejde
inspiration til en international bevægelse, der for alvor søgte at forbedre kvaliteten inden for
uddannelse. Mere end 66.000
lærere har taget metoden til sig og gennem deres undervisning har over
3 millioner elever i 56 lande lært
kunsten at lære, og de er blevet
habile læsere.
I sin lange søgen efter forståelse og løsninger vendte Hubbard i
1972 tilbage til New York og indledte en række sociologiske studier.
Han havde tidligere boet i det område, men ikke været der i 12
år. Det, han mødte, foruroligende
ham voldsomt. En fremskreden
samfundsnedbrydning, der resulterede i almindelig ligegyldighed, og en opgivende befolkning, der var blottet for moralske værdier. Voldskriminaliteten, der stort set altid bunder i
stofmisbrug, var steget med
400 %. Skilsmisseprocenten var
firedoblet, og selvmordsraten blandt unge var tredoblet.
Undersøgelserne af de mulige årsager til de disse meget foruroligende tendenser fik Hubbard til at vende blikket i en anden retning: Der var
en proportional sammenhæng
mellem en stigende amoralskhed
og religionens faldende indflydelse
i samfundet.
Som han skrev:
"Fortidens store religiøse civiliserende kræfter, som buddhismen, jødedommen og kristendommen, har alle haft fokus på de højere etiske værdier og at kunne skelne godt
fra ondt.
"Faldet i antallet af kirkegængere... følger udbredelsen af pornografi og tiltagende usædelighed blandt almindelige mennesker. Efterhånden som kriminaliteten er steget, er bevillingerne til politiet steget,
uden at det har medført nogen
formindskelse i det moralske
forfald.
Når religionerne ingen indflydelse har i et samfund eller er holdt
op med at have det, så arver
staten hele byrden med at tage
sig af den offentlige moral, kriminalitet og intolerance.
Det bliver så nødvendigt at bruge straf og politi. Og det bliver heller ingen succes, da moral, integritet
og selvrespekt, hvis de ikke
allerede er en del af personen, ikke kan gennemtvinges med nogen større succes. Kun gennem åndelig bevidsthed og indprentning af de åndelige værdier i disse egenskaber, vil de vise sig. Det er nødvendigt,
at der fremelskes mere fornuft og mere følelsesmæssig motivation til moralsk opførsel i en person,
end der er trusler om menneskelig disciplinering.
Når en kultur fuldstændig
har opgivet åndelige stræben og
er forfaldet til materialisme, må
man starte med at vise den enkelte,
at han eller hun er en sjæl, ikke
et materielt dyr. Ud fra en
erkendelse af ens egen åndelige beskaffenhed kan den enkelte nå
frem til en bevidsthed om Gud og blive mere sig selv."
Med sin humanistiske indsigt
in mente udarbejdede Hubbard Håndbog for Frivillige Hjælpere,
som nu hedder Håndbog i Scientologi. Et omfattende værk med de
mange løsninger, han udviklede,
som svar på menneskers besværligheder. Selvom de
værktøjer, bogen omfatter,
udspringer af hans langt dybere forskning i menneskets åndelige natur, så kan alle uanset tro bruge disse praktiske løsninger til at klare sine kriser, hvad enten de er af personlig eller national art. (Se “Frivillige Hjælpere – Medfølelse med andre”).